Policy   Activities   Articles   About   Support   Contact
 

Activities

working in the digital world

Book launch
Anti-Terror
Data retention
Passenger Data
COM(2000)385
IT-rights
Coe - Cyber Crime
L194
-Brev til Retsudvalget
-Baggrund
-L194 - Lovtekst
ISP censorship
Filtering
  Vedr. Lovforslag nr. L194 vedr. ændring af straffeloven og retsplejeloven

Til Retsudvalget

Digital Rights ønsker med dette brev at udtrykke sin bekymring over det af justitsministeren fremsatte lovforslag L194 til ændring af straffeloven og retsplejeloven. Lovforslaget indebærer, at Politiet i forbindelse med efterforskning af alvorlige forbrydelser fremover skal have mulighed for at få adgang til en liste over samtlige mobiltelefoner, der i et givet tidsrum har anvendt en bestemt sendemast.

Forslagets betyder, at uskyldige borgere kan risikere at få deres fysiske færden kortlagt, hvis de anvender deres mobiltelefon i nærheden af gerningsstedet til en forbrydelse.

Digital Rights frygter at dette vil have alvorlig negativ konsekvens for borgenes retssikkerhed og almene tryghed i samfundet. Forslagets konsekvens vil være, at helt almindelige borgere, som ikke har nogen som helst kontakt med kriminel aktivitet, må frygte at blive overvåget, når de anvender deres mobiltelefon. For den enkelte borger vil det betyder, at man ikke længere kan færdes frit men til stadighed må overveje, om man overfor sin omverden kan retfærdiggøre, at man befinder sig, hvor man gør (på et rådgivningscenter om kræft eller AIDS, på en bøssebar en lørdag nat, til et politisk eller religiøst møde...). Forslaget er starten på en glidebane mod et overvågningssamfund, hvor den enkeltes civile politiske friheder undermineres af en konstant 'kiggen over skulderen' fra myndighedernes side.

Digital Rights anbefaler derfor, at forslaget opgives.

Såfremt forslaget alligevel bliver gennemført vil Digital Rights foreslå, at det revideres på tre væsentlige punkter:

For det første bør det sikres, at politiets adgang til teleoplysninger alene tillades efter en konkret mistanke til, at forbryderen har bevæget sig på det pågældende sted på et bestemt tidspunkt og har talt i mobiltelefon. Der skal således være tale om en konkret og reel begrundelse for, at teleoplysningerne skal udleveres i det pågældende tilfælde.

For det andet skal borgere orienteres, hvis de udsættes for den overvågning, som er konsekvensen af forslaget. Digital Rights mener ikke (som anført i lovforslagets bemærkninger), at dette er praktisk umuligt, idet:

  • indgrebet må formodes at blive anvendt sjældent (i forbindelse med meget alvorlige forbrydelser, hvor andre efterforskningsmidler ikke har givet resultat)
  • underretningen, i tilfælde af at mange borgere er blevet omfattet af indgrebet, kan ske elektronisk (eksempelvis via borgerens mobiltelefon)

For det tredje vil Digital Rights advare mod, at adgang til udvidet teleoplysning udvides til at omfatte andet end telefonsamtaler foretaget via mobiltelefon. Konsekvensen af at give adgang til teleoplysning på andre teknologier - f.eks. mobilt Internet - er vanskelig at forudse og afvejningen mellem den efterforskningsmæssige effekt og borgernes privatliv kan derfor falde meget anderledes ud. F.eks. kan man frygte at bestemmelsen vil blive anvendt til at give politiet adgang til oplysninger om alle e-mails afsendt via mobile terminaler inden for et bestemt område. At kortlægge mange tusinde brugeres kommunikationsmønster uden at de er mistænkt for (eller involveret i) kriminel aktivitet, vil være et meget alvorligt indgreb som vi næppe ville acceptere, hvis det blev diskuteret konkret.

Som baggrund for vores synspunkter har vi udarbejdet et baggrundspapir om lovforslaget, som er vedlagt og desuden kan findes på vores hjemmeside.


Med venlig hilsen

Per Helge Sørensen, Tanja Krabbe, Tomas Kønigsfeldt, Rikke Frank Jørgensen
Digital Rights