Policy   Activities   Articles   About   Support   Contact
 

Policy

aims and issues

Aims
Issues
FoE
-why important
-legal framework
-internets potential
-restrictions
-self-regulation
-filters
-faq (Danish)
-cases
Privacy
Anonymity
  Er filtersoftware et censurværktøj?

Filtersoftware er programmer, der er designet til en person (systemadministratoren) kan forhindre andre personer (brugerne) i at få adgang til information på Internettet, typisk særlige web-sider, diskussionsfora mv.

Filtersoftware er altså reelt et censurværktøj, fordi det blokerer adgangen til visse informationer, når brugerne søger at få adgang. Den enkelte bruger kan derfor heller ikke "slå filteret fra" eller "skrue på indstillingerne", hvis hun synes, at filteret sorterer for meget fra. Et filter, der skal fungere efter hensigten, kan kun slås fra eller justeres af administratoren.

Kan filtersoftware anvendes til at bekæmpe børneporno?

Det er vigtigt at bemærke, at den information, som sorteres af filtersoftwaren fra er lovlig. Filtersoftware er udviklet til at beskytte børn mod skadelig eller skræmmende information, f.eks. pornografi og voldeligt indhold. Filtersoftware er ikke designet til at bekæmpe børneporno, racisme eller andet ulovligt indhold på nettet.

Selvom der kan være tale om information, som for nogle kan være anstødelig eller anderledes, er det derfor et indgreb i den enkelte borgeres informations og ytringsfrihed at forhindre fri adgang til informationen ved hjælp af filtersoftware.

Er anvendelse af filtersoftware censur?

Tvungen anvendelse af filtersoftware på offentligt opsatte computere vil medføre, at der vil være dele af den lovlige information på Internettet, som der ikke længere er adgang til fra offentlige steder. En sådan begrænsning er i strid med retten til ytringsfrihed (informationsfrihed).

Uanset at grundloven efter sin ordlyd ikke yder beskyttelse mod indgreb i retten til at modtage information, er dette aspekt af ytringsfriheden integreret i dansk ret blandt andet gennem den europæiske menneskerettighedskonvention og FNs konvention om civile og politiske rettigheder, der begge eksplicit sikrer denne rettighed.

Skal man drage en sammenligning til den fysiske verden vil tvungen anvendelse af filtersoftware svare til, at der er nogle aviser, som det - uanset at det er tilladt at udgive dem - ikke længere vil være tilladt at forhandle i offentlige aviskiosker.

Er der behov for anvendelse af filtre for voksne?

På Internet opsøger brugere selv deres information ved at klikke på links fra andre hjemmesider, ved at søge på søgemaskiner eller indtaste adresser til hjemmesider direkte i browseren. Man bliver altså ikke konfronteret med noget, som man ikke selv har valgt. Information kommer ikke frem på skærmen, uden at man aktivt har opsøgt den. Skulle man en sjælden gang komme ind på en uønsket hjemmeside - f.eks. ved at skrive forkert i adressefeltet i browseren - kan siden klikkes væk på få sekunder. Der er altså ikke behov for at "beskytte" voksne brugere mod information, som de "kon-fronteres med" på nettet.

Digital Rights mener derfor ikke, at der er reelt behov for at beskytte voksne ved hjælp af filtre. Følgelig bør ytringsfriheden ikke kunne begrænses ved at give mulighed for at offentlige institutioner lokalt kan indføre filtrering på computere med offentlig adgang.

Kan man ikke blot bruge sin private Internetadgang, hvis man vil have fri adgang til Internet?

Begrænsninger i den fri adgang til nettet på computere opsat på offentlige institutioner, herunder særligt biblioteker, er problematisk. Bibliotekerne spiller i vores samfund en vigtig rolle ved at give bred adgang til information for alle borgere. Når vi har opstillet computere med Internet-adgang på bibliotekerne er det netop fordi vi som demokratisk samfund ønsker at give alle borgere lige adgang til information.

Såfremt biblioteker sætter filtre på deres computere, vil vi opnå en censur på Internetadgangen netop på de steder, hvor vi ønsker at sikre adgangen til Internettet for alle borgere. Filtrene underminerer dermed den rolle, som vi netop har sat bibliotekerne til at varetage i vores samfund.

Spørgsmålet om anvendelse af filter på biblioteker har været behandlet ved en domstol i USA. Her har en domstol i Virginia påbudt et bibliotek at fjerne den filtreringssoftware, som bib-lioteket havde installeret for at forhindre adgang til blandt andet pornografisk materiale. Domstolen slår fast, at anvendelse af filtrering er udøvelse af censur, og at censur kun kan legitimeres (i) såfremt der er meget væsentlige samfundsinteresser på spil, (ii) indgrebet er nødvendigt for at fremme disse samfundsinteresser og (iii) indgrebet foretages på den mindst indgribende måde. Domstolen nåede i den konkrete sag frem til, at bibliotekets censurpolitik ikke levede op til de tre krav til indgrebet.

Under alle omstændigheder fjerner muligheden for at anvende sin private Internetforbindelse ikke det indgribende element i at forbyde borgerne at opstille computere med fri adgang til nettet. Dette kan tydeliggøres ved igen at sammenlignes kravet om filtrering på alle offentlige compu-tere med at forbyde aviskiosker at føre bestemte aviser. Selvom den enkelte borger stadig vil kunne få fat på avisen ved at tegne et abonnement, vil et sådant forbud i et demokratisk samfund formodentlig vurderes at være et alvorligt indgreb i ytringsfriheden.

Biblioteker har ikke pornografi på hylderne - hvorfor skal de så give adgang til det via Internet?

Dette er et udbredt argument for at opsætte filtre på biblioteker. Argumentet bygger efter Digital Rights opfattelse på en forfejlet opfattelse af Internet. Biblioteker og andre offentlige insti-tutioner har i den fysiske verden været underlagt ressourcemæssige begrænsninger af plads- og økonomiske hensyn. Dette har medført, at institutionerne har måttet udvikle kriterier for udvælgelsen af det materiale, som man har ønsket at anskaffe.

På Internet findes ingen ressourcemæssige begrænsninger. Internet giver adgang til al tilgængelig information, og det er ikke sådan, at pornoen på Internettet "tager pladsen op" for det "seriøse" indhold.

Samtidig er der ingen risiko for, at brugerne uforvarende bliver udsat for pornografi på biblioteket, hvis adgangen til det ikke begrænses. Som tidligere nævnt ligger det i Internets natur, at brugere kun udsættes for information, de selv opsøger. De brugere, som møder pornografi på bibliotekernes computere, er altså mennesker, der selv har valgt at opsøge de hjemmesider, hvor pornografien ligger.

Der er således ikke ressourcemæssige argumenter for at begrænse voksnes adgang til pornografi på bibliotekerne, ligesom der ikke tale om at beskytte borgerne mod "pornoficeringen af det offentlige rum".

Derudover må det slås fast, at en begrænsning af adgang til pornografi ikke er tilstrækkelig til at yde børnene beskyttelse mod skadeligt indhold på nettet. Et filter skal, for at beskytte børn, ramme langt bredere end blot pornografi. For at yde børn beskyttelse bør et filter ud over pornografi f.eks. også blokere adgangen til kunst med pornografisk indhold, nyheder med voldeligt indhold (krigsreportager el. lign), informationssider fra seksuelle mindretal m.v. Filteret vil altså skulle blokere adgangen til information, som man - uanset hvad man mener om porno - må anse for at være "lødigt" for voksne.

Kan filtre beskytte børnene?

Selvom børn - ligesom voksne - selv vælger den information, de ser på nettet kan der i visse tilfælde være behov for at beskytte dem. Børn har ikke altid mulighed for at vurdere, hvad der er godt for dem, og kan af nysgerrighed klikke sig ind på sites, som er skræmmende eller på anden måde skadelige for dem.

Lader man børn surfe på nettet uden opsyn og vejledning af voksne er der derfor en risiko for, at de bliver konfronteret med information som kan siges at være skadelig. Anvendelse af filtre for børn kan være en del af løsningen på dette problem.

Det skal dog bemærkes, at filtre ikke løser alle problemer vedrørende børns brug af nettet uden opsyn - og måske ikke engang de alvorligste. Filtre løser f.eks. ikke det problem, at børn risikerer at blive kontaktet af pædofile eller andre med skadelige hensigter i diskussionfora eller chat rooms på nettet - og evt. senere via kontakten på nettet komme i forbindelse med disse mennesker i den fysiske verden. Tilsvarende ændrer filtre heller ikke ved, at pædofile m.v. er klar over, at eksem-pelvis netcaféer er steder, hvor børn i dag ofte mødes uden opsyn af voksne, hvorfor der ses stadigt flere eksempler på, at pædofile netop her søger at få kontakt til børn.

At opsætte filtre på netcafeer og biblioteker med Internetadgang løser derfor ikke alle problemer, men kan tværtimod skabe en falsk tryghed, så forældre fortsat eller i stigende grad lader deres børn tilbringe en stor del af deres tid disse steder uden opsyn - "for de er jo beskyttet af filteret".

Derudover skal det understreges, at filtre ikke er et universalmiddel for børn. Børn har også ret til ytrings- og informationsfrihed. Selvom det i visse tilfælde er rimeligt, at blokere børns adgang til information for at beskytte dem mod skræmmende oplevelser er afvejning af, hvad der skal blokeres, meget afhængig af barnets alder, barnets modenhed og forældrenes moral.

At sætte et fælles filter op, som rammer en bred gruppe af børn i flere aldersklasser, f.eks. på en skole, kan derfor ikke undgå at give problemer, idet filteret ikke på een gang kan indstilles til at tillade adgang til information, som er passende for de ældste elever, mens det samtidig bremser information som er skræmmende for de yngste. Danske folkeskoler har hidtil fravalgt at benytte filtreringssoftware og så ikke denne løsning som vejen frem i det danske undervisningssystem.

Alt i alt kan anvendelsen af filtre ikke stå alene i beskyttelsen af børn. Børns anvendelse af nettet bør understøttes af lærere og forældre gennem oplysning om, hvad det er for en information der (også) ligger ude på nettet, således at de lære at tage stilling til den.

Principper for brug af filtre

På baggrund af ovenstående mener Digital Rights, at der bør gælde følgende principper for brug af filtre:

  • Det bør gennem lovgivningen sikres, at filtrering af computere med Internetadgang på offentligt steder kun sker over for børn, idet filtrering på computere brugt af voksne et brud med ytrings- og informationsfriheden.
  • Offentlige institutioner, herunder særligt biblioteker, der giver adgang til Internet, skal tilbyde adgang til computere med fri og ufiltreret adgang til Internettet i tilstrækkeligt omfang til at understøtte voksnes brug.
  • Også overfor børn bør filtre anvendes med forsigtighed og under hensyntagen til børnenes alder mv.