Policy   Activities   Articles   About   Support   Contact
 

Activities

working in the digital world

Book launch
Anti-Terror
Data retention
-Brev til EU-ordførere
-Petition
-Pressrelease
-Implementation
-Letter to Parliament
-Danish anti-terror
-Letter
-Press release
Passenger Data
COM(2000)385
IT-rights
Coe - Cyber Crime
L194
ISP censorship
Filtering
  Til partiernes EU-ordførere

Vi kontakter dig fordi Rådet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober
2005 skal behandle et forslag til fælles regler om tvungen opbevaring af
trafikdata i tele- og internettjenester. Det afgørende nye er, at tele- og
Internetudbydere tvinges til at overvåge borgerne ved at registrere og gemme
en lang række oplysninger om brugerne - oplysninger som udbyderne ikke selv
anvender, men som udelukkende gemmes af hensyn til eventuel senere
efterforskning. Målet med forslaget er at styrke bekæmpelsen af kriminalitet
og terror, men effekten er tvivlsom, og forslaget har alvorlige negative
konsekvenser for borgernes privatliv og for borgernes brug af internettet.

Justitsminister Lene Espersen har tidligere meddelt, at hun støtter et
sådant forslag - blandt andet på baggrund af "de gode danske erfaringer" med
tilsvarende regler i anti-terrorloven fra 2001. Vi ønsker med dette brev at
gøre opmærksom på, at de danske erfaringer er alt andet end gode. Siden
vedtagelsen af anti-terrorpakken i 2001 har Justitsministeriet forgæves søgt
at udarbejde en bekendtgørelse, som skal implementere anti-terrorlovens
regler. Efter flere års forarbejde blev et udkast til bekendtgørelse sendt i
høring i foråret 2004. Udkastet blev mødt med usædvanlig skarp kritik fra
både rettighedsorganisationer og IT-branchen. Kritikken påpegede, at
bekendtgørelsen ville udgøre et alvorligt indgreb i borgernes privatliv, at
den ville pålægge tele- og internetudbydere uforholdsmæssigt store
omkostninger, og at den efterforskningsmæssige effekt ville være minimal,
idet kriminelle ville have en lang række muligheder for at omgå
registreringen.

Justitsministeriet valgte i lyset af kritikken at trække bekendtgørelsen
tilbage og har iværksat et samarbejde med branchen om en revideret
bekendtgørelse. Da EU lancerede et forslag af lignende karakter blev det
strandede danske implementeringsarbejde belejligt udskudt med henvisning til
det pågående arbejde i EU. Det er dette arbejde, der nu tager form og
afgørende ændrer balancen mellem den enkelte borgers ret til privatliv og
overvågning til brug for eventuel senere efterforskning. Det foreliggende
forslag er på en række punkter vidtgående, for eksempel ved mulighed for at
opbevare oplysninger om almindelige menneskers elektronisk 'færden' i op til
fire år. Det europæiske forslag blev ved den danske høringsrunde kritiseret
for sin vidtgående karakter af bl.a. Advokatrådet og Institut for
Menneskerettigheder. Endvidere har ekspertgruppen for Europæiske datatilsyn,
den såkaldte artikel 29 arbejdsgruppe, samt en lang række Europæiske
borgerretsorganisationer samlet i European Digital Rights rejst en meget
kraftig kritik af forslaget. Sidstnævnte har iværksat en
underskriftsindsamling mod forslaget der pt. har samlet mere end 50.000
underskrifter.

Det er væsentligt at bemærke, at ovenstående problemer med implementeringen
af den danske lovgivning ikke skyldes tilfældigheder eller dårligt
embedsmandshåndværk. Problemerne skyldes Internettets decentrale struktur og
er et udtryk for, at tvungen registrering af trafikdata ikke kan overføres
fra traditionel telefoni til moderne teletjenester. Det er simpelthen ikke
muligt, at kræve trafikdataregistrering i Peer-to-peer IP-telefoni (f.eks.
Skype), hvor der ikke er nogen central udbyder, men hvor brugerne
kommunikerer direkte med hinanden. Tilsvarende er det hverken ønskeligt
eller forsvarligt, at stille krav om, at netværksadministratorer i
andelsboliger skal overvåge deres naboer. Endelig er det væsentligt at
bemærke, at der for så vidt angår registreringen af afsendelse af e-mails
allerede i dag eksisterer teknologi for avancerede brugere, som fuldstændigt
kan anonymisere ens adfærd på nettet. Det må forventes, at de organiserede
kriminelle, som forslaget vedrører, hurtigt vil gøre sig bekendt med denne
teknologi, hvorved lovgivningen bliver virkningsløs i en
efterforskningsmæssig sammenhæng og kun vil føre til massiv registrering af
data om almindelige menneskers netadfærd med det tilhørende potentiale for
misbrug. Læs evt. mere herom på http://tor.eff.org/

Problemerne i den danske implementering må på den baggrund forventes at
eksistere uændret i et fælles Europæisk regelsæt om registrering af
trafikdata. Som det var tilfælde med den danske bekendtgørelse vil
implementering af fælles europæiske regler føre til lovgivning, der pålægger
IT-branchen voldsomme omkostninger, griber dybt ind i borgernes privatliv og
alligevel vil indeholde en lang række omgåelsesmuligheder for de kriminelle.

Vi vil på den baggrund opfordre til, at de faktiske erfaringer med
implementeringen af den danske anti-terrorlov bliver afspejlet i det danske
mandat ved Rådsmødet den 12. oktober så det sikres, at almindelige borgere
ikke overvåges unødigt.

Til information vedhæftes høringssvaret fra Digital Rights til
Justitsministeriets bekendtgørelse.

På vegne af Digital Rights

Per Helge Sørensen
phs@digitalrights.dk
www.digitalrights.dk